top of page
Vilkår & betingelser
Generelt
Disse vilkår gælder for køb hos Krea Corner via vores webshop samt for relevante bookinger, aktiviteter og øvrige køb foretaget hos Krea Corner.
Når du foretager et køb eller en booking, accepterer du de vilkår, der gælder for det pågældende køb.
Krea Corner
Prangervej 85
7000 Fredericia
www.kreacorner.dk
E-mail: info@kreacorner.dk
CVR: 46331796
Betaling
På kreacorner.dk kan du betale med de betalingsmetoder, der vises ved checkout.
Alle priser på hjemmesiden er angivet i danske kroner (DKK) og inkl. moms, medmindre andet er angivet.
Ved køb af almindelige fysiske varer trækkes betalingen først, når varen afsendes eller udleveres.
Ved bookinger, workshops, arrangementer, gavekort, medlemskaber og personligt fremstillede produkter kan andre betalingsbetingelser gælde. Disse vil fremgå i forbindelse med det enkelte køb eller den enkelte booking.
Levering & afhentning
Varer købt på kreacorner.dk kan leveres med de leveringsmuligheder, der fremgår ved checkout. Leveringspris og forventet leveringstid vises i forbindelse med bestillingen.
Hvis du vælger afhentning hos Krea Corner i Fredericia, får du besked, når din ordre er klar til afhentning.
Ved varer, der fremstilles eller personliggøres specielt til dig, kan klargøringstiden være længere. Eventuel forventet produktionstid vil fremgå ved produktet eller i forbindelse med bestillingen.
Krea Corner er ansvarlig for varen, indtil den er leveret til dig. Ved forsinkelse gælder de almindelige regler efter dansk forbrugerret.
Fortrydelsesret & returnering
Ved køb af almindelige varer på kreacorner.dk har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen.
Hvis du ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du inden fristens udløb give Krea Corner tydelig besked om, at du ønsker at fortryde købet. Herefter har du yderligere 14 dage til at returnere varen.
Du betaler selv udgifterne til returforsendelsen, medmindre andet er aftalt. Du har ansvaret for varen, indtil Krea Corner har modtaget den retur.
Du må undersøge varen på samme måde, som du ville kunne i en fysisk butik. Hvis varen er håndteret mere end nødvendigt, og dette medfører en værdiforringelse, kan denne værdiforringelse blive fratrukket det beløb, du får tilbage.
Personlige og specialfremstillede produkter
Fortrydelsesretten gælder ikke for varer, der fremstilles efter dine specifikationer eller får et tydeligt personligt præg – eksempelvis produkter fremstillet med et navn, personligt foto eller andet individuelt design efter dit ønske.
Hvis en vare er defekt eller fejlbehæftet, gælder reglerne om reklamationsret fortsat, også selvom varen er personligt fremstillet.
Reklamationsret
Ved køb af varer hos Krea Corner har du 2 års reklamationsret efter købelovens regler.
Reklamationsretten omfatter fejl og mangler, som var til stede ved leveringen, eller hvor årsagen til fejlen var til stede på leveringstidspunktet. Den dækker ikke skader, der skyldes forkert brug, almindeligt slid eller anden skade, som er opstået efter leveringen.
Hvis du opdager en fejl eller mangel, skal du kontakte Krea Corner inden for rimelig tid efter, at du har opdaget den.
Hvis reklamationen er berettiget, håndteres den uden omkostninger for dig efter købelovens regler. Det kan afhængigt af situationen eksempelvis ske ved reparation, omlevering, prisafslag eller tilbagebetaling.
Kontakt os gerne på info@kreacorner.dk og vedhæft ordrenummer samt billeder og en kort beskrivelse af problemet, så vi hurtigere kan hjælpe dig.
Workshops, events & bookinger
Tilmelding til workshops og arrangementer hos Krea Corner er bindende, når bookingen er gennemført og betalingen modtaget.
For workshops og arrangementer, der finder sted på en bestemt dato eller i en bestemt periode, gælder den almindelige 14 dages fortrydelsesret ved nethandel som udgangspunkt ikke.
Afmelding
Hvis du bliver forhindret, kan du afmelde din plads senest 24 timer før arrangementets start og få det betalte beløb tilbage.
Ved afmelding senere end 24 timer før arrangementets start eller ved udeblivelse refunderes beløbet som udgangspunkt ikke, da pladsen og eventuelle materialer er reserveret til dig.
Bliver du syg eller på anden måde forhindret, er du altid velkommen til at kontakte os. Hvis det er muligt, forsøger vi gerne at flytte din booking til en anden dato eller finde en anden løsning, men dette kan ikke garanteres.
Du er også velkommen til at lade en anden person overtage din plads. Kontakt os gerne, hvis navnet på bookingen skal ændres.
Hvis Krea Corner aflyser
Hvis Krea Corner er nødt til at aflyse en workshop eller et arrangement, tilbagebetales det beløb, du har betalt for bookingen.
Bordreservationer
Det er ikke nødvendigt at reservere bord for at besøge Krea Corner, men du kan reservere på forhånd, hvis du vil være sikker på en plads.
En bordreservation gælder alene reservation af en plads i det valgte tidsrum. Kreative projekter, materialer, mad og drikke er ikke inkluderet, medmindre andet tydeligt fremgår ved reservationen.
Hvis du bliver forhindret, beder vi dig aflyse din reservation hurtigst muligt, så pladsen kan gives videre til andre gæster.
Ved forsinkelse kan vi ikke garantere, at bordet kan holdes reserveret i hele det oprindeligt bookede tidsrum.
Gavekort
Gavekort til Krea Corner kan anvendes til de produkter og ydelser, som gavekortet er gyldigt til. Eventuelle begrænsninger vil fremgå ved køb af gavekortet.
Gavekortets gyldighedsperiode fremgår af gavekortet eller af oplysningerne i forbindelse med købet.
Hvis købets værdi er mindre end saldoen på gavekortet, forbliver det resterende beløb på gavekortet og kan anvendes senere inden for gyldighedsperioden.
Hvis købets værdi overstiger saldoen på gavekortet, betales det resterende beløb med en af de tilgængelige betalingsmetoder.
Ved elektroniske gavekort gælder desuden de til enhver tid gældende regler om indløsning og udbetaling af restværdi.
Medlemskaber – Krea Kids
Krea Kids er et kreativt medlemstilbud hos Krea Corner. De aktuelle priser, tidspunkter, aktiviteter og øvrige oplysninger om medlemskabet fremgår på hjemmesiden og i forbindelse med tilmelding.
Krea Kids er et kreativt fritidstilbud og ikke et pasnings-, SFO- eller fritidsklubtilbud. Deltagelse sker derfor under de betingelser, der fremgår ved tilmelding til medlemskabet.
Betaling og fornyelse
Hvis medlemskabet tegnes som et løbende abonnement, trækkes betalingen automatisk med det interval, der fremgår ved tilmelding, indtil medlemskabet opsiges.
Pris og betalingsinterval vises, inden medlemskabet købes.
Opsigelse
Et løbende medlemskab kan opsiges efter de betingelser, der oplyses ved tilmelding. En opsigelse stopper fremtidige betalinger og har ikke tilbagevirkende kraft for allerede påbegyndte og betalte medlemsperioder, medmindre andet følger af gældende lovgivning.
Krea Corner informerer medlemmerne, hvis der sker væsentlige ændringer i medlemskabets pris eller vilkår.
Personoplysninger & privatliv
Når du handler, booker eller opretter en konto hos Krea Corner, behandler vi de personoplysninger, der er nødvendige for at kunne gennemføre dit køb, administrere din booking eller levere den ydelse, du har bestilt.
Det kan eksempelvis være navn, kontaktoplysninger, ordre- og betalingsoplysninger samt oplysninger, du selv giver os i forbindelse med en booking eller bestilling.
Personoplysninger behandles i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler.
Du kan læse mere om, hvilke oplysninger vi behandler, hvorfor vi behandler dem, hvor længe de opbevares, og hvilke rettigheder du har, i vores Privatlivspolitik.
Klageadgang
Hvis du oplever et problem med et køb eller en ydelse hos Krea Corner, vil vi meget gerne have, at du kontakter os først, så vi får mulighed for at finde en løsning.
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan en klage over en vare eller tjenesteydelse indgives til:
Mæglingsteamet for Forbrugerklager
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
Du kan finde information om klagemuligheder og betingelser på naevneneshus.dk.
Kontakt- og virksomhedsoplysninger
Har du spørgsmål til din ordre, booking eller vores vilkår, er du altid velkommen til at kontakte os.
Krea CornerKLrea Corner I/S
Prangervej 85
7000 Fredericia
E-mail: info@kreacorner.dk
CVR-nr.:46331796
Vi bestræber os på at besvare henvendelser hurtigst muligt.
bottom of page